ARBEJDSPROGRAM 2022-2025
Arbejdsprogrammet beskriver socialdemokratiets målsætninger og er vedtaget af medlemmerne på partiets generalforsamling 2021. Arbejdsprogrammet er et rammesættende politisk arbejdsredskab for byrådsgruppens arbejde.
I Socialdemokratiet er fællesskabet det bærende element og danner grundlag for arbejdet med vores værdier – rummelighed, frihed og lighed. Alle har ret til at være en del af fællesskabet uanset hvilken baggrund man har, men alle har også pligt til at bidrage positivt til fællesskabet, for der brug for alle.
I Socialdemokratiet prioriterer vi at hjælpe de mennesker, som har brug for en støttende hånd for at komme i gang. I Socialdemo-kratiet ønsker vi at investere i velfærd og fællesskab. Vi vil udvikle og tilpasse de kommunale bygninger - daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre, så de er fremtidssikrede og bæredygtige.
I Svendborg er der højt til loftet. Vores smukke natur er sammen med vores fantastiske kultur og foreningsliv vores stærkeste brand. Vi skal værne om vores smukke omgivelser og have langt større mod til at udvikle og genskabe natur.
Kultur, musik og foreningslivet er en vigtig del af Svendborgs DNA. Ildsjælene i vores kultur og foreningsliv skal mødes med respekt og åbenhed. Investeringer i kultur og natur er en vej til erhvervsudvikling til glæde for hele kommunen, herunder vores turismeerhverv, forretningsliv og bosætning.
Klimaforandringer er en stor udfordring. Det skal vi tage alvorligt og derfor skal vi i gang med at klimasikre og understøtte en mere bæredygtig udvikling.
Vi skal være CO2 neutrale i 2030 som kommunal virksomhed og som geografisk enhed for hele kommunen i 2040. Det kræver, at der bliver etableret alternative energikilder i kommunen og at der tænkes i andre bæredygtige løsninger svarende til FN’s 17 verdensmål.
Socialdemokratiet ønsker et bæredygtigt samfund, hvor udvikling ikke sker på bekostning af natur, klima eller miljø, men hvor vi aktivt søger at beskytte nuværende natur og samtidig skabe plads til ny. Vi vil en kommune, der bygger på grønne og bæredygtige målsætninger.
Svendborg er en mangfoldig kommune som består af både by, landsbyer og land. I Socialdemokratiet ønsker vi en kommune i balance, hvor der er mulighed for at bo og leve i lige præcis den del af kommunen, som man foretrækker og der skal være lige adgang
til kommunal service for alle borgere.
Der skal være sammenhørighed på tværs af kommunen, samtidig med at man meningsfuldt kan engagere sig i sit eget lokalområde.
Socialdemokratiet ønsker en sund og bæredygtig udvikling i hele kommunen og vi vil fortsat understøtte arbejdet i lokalområderne på
tværs af alle stående udvalg.
Socialdemokratiet vil fællesskabet og tager gerne ansvar for det. Vi vil gerne det brede politiske samarbejde, men er parate til at tage
nødvendige beslutninger - også når de er svære.
ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET
Svendborg kommune er begunstiget af en god infrastruktur både hvad angår motorvej og bredbåndsdækning. Svendborgbanen er et godt aktiv, og vi skal til stadighed arbejde på, at få staten til at opgradere strækningen. Det er vigtigt at togafgangene er stabile og rettidige, så Svendborgbanen er et attraktivt transport middel.
Kommunen har attraktive ledige erhvervs grunde i kommunen, og både erhvervskontakten og fremtidsfabrikkerne fungerer til gavn for hele kommunen. Hastigheden i sagsbehandlingen er af afgørende betydning for erhvervslivet.
Igennem flere år har turismeerhvervet oplevet betydelig fremgang, både i form af overnatninger og i aktiviteter som vandring, cykling, dykning m.m. Vi skal arbejde for at blive en større aktør på markedet for aktiv ferie, hvor man ud over naturoplevelser også kan få spændende kulinariske oplevelser. Vi vil fortsat understøtte den udvikling, og arbejde for at området med tiden får status af en UNESCO Geopark.
Vi har erhvervsarealerne, vi har bomulighederne og vi har en bred vifte af virksomhedstyper som appellerer til iværksættere og innovative virksomheder. Erhvervskontakten skal forsat udvikles og i det etablerede miljø omkring »Fremtidsfabrikken«, udvikles de kreative sparringsmiljøer, som understøtter og inspirerer iværksættere til at etablere sig.
Samarbejdet mellem byrådet og arbejdsmarkedets parter er med til at sikre økonomisk vækst og forbedret beskæftigelse. Sammen
med arbejdsmarkedets parter vil vi søge at skabe muligheder for at alle kan få en aktiv plads på arbejdsmarkedet.
Når entreprenører udfører arbejde for kommunen, er det en naturlig del af kommunens politik, at der stilles krav om at sociale klausuler overholdes.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At kommunen og arbejdsmarkedets parter udbygger samarbejdet, så der kan skabes grobund for nye tiltag, nye virksomheder og
nye arbejdspladser.
• At infrastrukturen videreudvikles med en mulig erhvervsbeliggenhed med nem adgang til motorvejen.
• At Erhvervskontakten bliver stedet, hvor erhvervslivet ved, at ekspertisen er til stede.
• At føre en jordsalgspolitik, hvor erhvervsudvikling, bosætning og miljø er tre sammenhængende faktorer.
• At den maritime by-havn udvikles, så der er respekt og samspil mellem eksisterende virksomheder, ny erhvervsudvikling, kultur- og boligområder.
• At virksomheder i bestående bygninger i landområder støttes under behørigt hensyn til det omkringliggende miljø.
• At styrke samarbejdet med byens uddannelsesinstitutioner, og i samarbejde med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter styrke indsatsen for at skaffe lære/elev- og praktikpladser.
• At styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne således at flere gennemfører en uddannelse.
• At arbejde for at flere uddannelser til kommunen bl.a. læreruddannelsen
• At borgere, der er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, skal have en støttet indsats, der giver mulighed for tilbagevenden til arbejds-
markedet.
• At kommunen som en naturlig del overvåger, at den enkelte entreprenør overholder indgåede aftaler herunder sociale klausuler.
MILJØ- KLIMA-, OG NATURPOLITIK
Socialdemokratiet ønsker et bæredygtigt samfund med bæredygtige målsætninger – hvor borgere og virksomheder gennem inspiration
og rådgivning inddrages. Vi går ind for energibesparende foranstaltninger og energiforbrug med omtanke, så vi sikrer en bæredygtig udvikling. Vi ønsker at udfase brugen af fossile brændstoffer i kommunen.
Socialdemokratiet tænker klimavenlige og miljørigtige tiltag ind i alle sammenhænge. Kommunen skal være foregangsbillede for borgere i forhold til at skifte til grøn energi og under den grønne omstilling ved at sikre både private og erhvervsliv en hurtig og professionel
sagsbehandling i miljøspørgsmål.
Naturen er en stor del af kommunens DNA, og det er vigtigt for os både at bevare og skabe mere natur. Vi er mange, der benytter os af naturen på alle tidspunkter af året, og det er eksempelvis vigtigt at investere i at forbinde vores skove og grønne områder.
Biodiversiteten i grøftekanter, grønne arealer og naturområder skal øges, gerne i samarbejde med andre aktører og al kommunal jord i fremtiden skal drives sprøjtefrit, også hvis det bortforpagtes. I nye områder indtænkes altid grønne friarealer herunder flere grønne oaser, vertikale haver i byen, byhaver og sundhaver.
Vi ønsker at fremme økologi og lokalt producerede fødevarer samt de nye nationale kostråd, så vores børn og ældre i institutionerne sikres en sund og varieret kost.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At der gives mulighed for grønt nybyggeri i lokalsamfundene under hensyntagen til de enkelte områders udformning og karakter.
• At der arbejdes for (gen-)etablering og synliggørelse af stier, fx som »Sløjfer« på Øhavsstien, kirkestier m.m.
• At kommunens skove drives med fokus på det rekreative og på biodiversiteten og ingen skov drives med indtjening for øje.
• At øge fokus på den omkringliggende naturs rekreative muligheder, herunder attraktive strande, f.eks. flydende shelter-pladser hvis det er muligt, shelter-pladser/bålpladser, og infotavler.
• At reglerne for natur- og kystbeskyttelse vil blive håndhævet og at adgangen til Svendborg Kommunes kystlinje sikres for offentligheden.
• At der skal sikres et højt beskyttelses niveau for grundvandet, så der til stadighed kan fremskaffes rent drikkevand af høj kvalitet.
• At vi har flere grønne områder og understøtter naturgenopretnings-projekter af søer, åer og vandhuller samt nye skovrejsningsprojekter.
• At kommunens bygninger bliver forsynet med solcelleanlæg, hvor det giver mening og at kommunen tager initiativ til større kommunale solcelle- og vindanlæg eventuelt gennem salg af anparter til borgere og interessenter.
• At vi ved multifunktionel jordfordeling øger andelen af vild natur i kommunen.
• At vi forbedrer vandmiljøet ved at reducere udledningen af skadelige stoffer fra punktkilder og kommunens rensningsanlæg.
• At fokusere på bæredygtigt affaldssortering i det offentlige rum, herunder med askebæger og pantindsamling på kommunale skraldespande.
• At fokusere på fortsat klimatilpasning, gennem etablering af LAR-løsninger, herunder f.eks. regnbede.
• At indgå i dialog og samarbejde med bolig foreningerne om rammerne for etablering af ladestandere.
• At kommunens indkøbspolitik skal være miljømæssigt bæredygtig – og at miljømæssig bæredygtighed indgår som et kriterium i kommunale udbud og ved kommunale indkøb.
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
For hele børne- og unge området gælder det, at ansvaret for børnenes opvækst er forældrenes. Ansvaret for rammerne om børnenes opvækst er både samfundets og forældrenes.
Det skal sikres, at der er velfungerende rammer og betingelser, så alle børn får den bedste start på livet. Der skal være mulighed for at drøfte udfordringer, muligheder, tiltag og ansvar med fagpersoner og med ligestillede.
Tilbud til og for alle - hvor alle familier opfordres til at deltage f.eks. i forbindelse med skilsmisse, dødsfald eller sygdom.
Dagtilbuddene skal udfordre børnene i deres leg, trivsel, læring og færden, så de udvikler sig, vokser op og dannes som livsduelige mennesker, med vilje og lyst til at skabe værdi for de fællesskaber, som de indgår i.
For børn med særlige vanskeligheder i livet, skal der, i samarbejde med forældrene, fortsat ske en tidlig og målrettet indsats, som til-godes barnets tarv.
Forældre og netværks-involveringen skal styrkes og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere skal vægtes for at understøtte trivsel og udviklingsmuligheder for alle børn.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At alle børn og unge får forståelse for bæredygtigheden i natur og miljø, samt betydningen af at motionerer og færdes i naturen.
• At LOMA er en vigtig del af de kommuneale tilbud på børne og ungeområdet og at der udbredes en forståelse for madkultur, økologi og bæredygtig levevis.
• At de kommunale tilbud har tæt dialog med det omkringliggende lokalsamfund samt kultur – og fritidslivet i kommunen. Det skal være en naturligt, at der samarbejdes på tværs af kommunen.
• At alle forældre i sorg og krise får tilbudt tre samtaler i forhold til at understøtte samarbejdet om barnets og den unges fortsatte trivsel og udvikling.
0-6 års området.
• At der er fokus på høj faglighed, klare mål og stimulerende lege- og læringsmiljøer og fysiske rammer, inde som ude.
• At det lokale foreningsliv bliver en aktiv og naturlig del af læringsmiljøet.
• At sikre, at der er det nødvendige antal dagtilbudspladser i hele kommunen.
• At forældre frit kan vælge mellem dagpleje eller vuggestue.
• At der skabes 1-2 pasningstilbud i Kommunen med udvidet åbningstid for at understøtte at forældre, der arbejder uden for kommunen, kan bruge det kommunale dagtilbud.
• At der prioriteres økologi og sund madordning hele dagen til alle børn (LOMA).
• At fastholde, at den tværfaglige tidlige og forebyggende indsats styrkes konkret og lokalt.
• At der fortsat er en god dialog mellem forældre og dagtilbud, samt mellem kommunen/politikerne og forældrebestyrelser gennem jævnlige dialog møder.
Folkeskole for alle:
Folkeskolens vigtigste opgave er at danne og uddanne vores børn. Folkeskolen skal gennem leg, læring og forskellige udfoldelsesmuligheder styrke børn og unges personlige, faglige og sociale udvikling. Det forudsætter undervisning af høj faglig kvalitet og fysiske rammer, som sammen understøtter oplevelse, fordybelse og virkelyst. Samtidigt skal det sikres, at alle børn får de nødvendige kompetencer uanset baggrund eller opvækst.
Folkeskolen skal gøre eleverne klar til videre uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet.
Vi ønsker en folkeskole, hvor nye undervisningsformer og motiverende læringsmiljø inde som ude inkluderer og udfordrer elever på alle niveauer og medvirker til at eleverne får tillid til egne muligheder.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At eleverne i Svendborg Kommunes folkeskoler har en høj trivsel og udvikler sigpersonligt, fagligt og socialt.
• At folkeskolen er for alle, og at alle oplever at være en del af fællesskabet.
• At elever forlader folkeskolen med minimum 02 i matematik og dansk, så alle elever har forudsætningerne for at starte på en ungdomsuddannelse.
• At kommunens folkeskoler gøres tidssvarende, så de understøtter læring, skolereform samt kommunale indsatser fx projekter med integreret tilgang til skolemad, sundhedsfremme, læring og bære-dygtig udvikling.
• At bruge de erfaringer der gjort gennem kommunale indsatser som eksempelvis Idrætsskoleprojektet og LOMA (Projekt med integreret tilgang til madkultur, sundhedsfremme, læring og bæredygtig udvikling)
• At der fortsat udvikles og tænkes i diverse interesse linjer, med fokus på at der ikke skabes en social ulighed.
• At distrikt-skolerne har fokus på at spotte og understøtte elever, der kan profitere af udskolingslinjerne.
• Mulighed for kørselstilskud til de børn der vælger en udskolingslinje uden for eget skoledistrikt.
• Udvikling af udskolingen, således at elevernes motivation, kreativitet og nysgerrighed bliver bærende elementer i deres forsatte læring i uddannelsessystemet.
• At sikre ungdomsskolen og brobygning mellem folkeskolen og ung-domsuddannelser.
• At der tilbydes forebyggende og hurtig indsats til udsatte og sårbare børn og unge med inddragelse af relevante og involverede parter på skolen.
• At dialogmøderne/samrådsmøder med folkeskolerne udvikles, så der er en større lærerrepræsentation, hvor Udvalget for Børne, Unge og Uddannelse får et bedre indblik ud fra et lærerperspektiv og at der er
en tæt dialog med skolebestyrelserne. Ungdomspolitik i Svendborg Kommune.
Alle unge indeholder vigtige styrker, kompetencer og ressourcer som er af væsentlig værdi for fremtidens samfund og fællesskaber. Alle unge i Svendborg Kommune skal anerkendes som en ressource med respekt for forskellige sociale baggrunde samt forskellige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, videreuddannelse og job. Vi har respekt for, at unge er en gruppe medborgere, der er dynamiske, selvstændige og spontane. I processen med at frigøre sig fra forældrene er de også påvirkelige og sårbare, hvilket stiller krav til forældre, skoler, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
I Svendborg Kommune har vi en stærk ungdomskultur og rigtig mange unge, som er på vej til aktivt medborgerskab gennem et aktivt fritidsliv, uddannelse og job. Vi skal give plads og skabe muligheder, så unge, i et demokratisk perspektiv, kan få indflydelse på eget liv og på det samfund, som de er en del af. Ungdomskulturen skal til stadighed understøttes og udvikles i en tæt dialog og samarbejde med de unge, så de føler et ejerskab og ansvar og det skal ske i samarbejde med foreningsliv, Ungdomsskole, UU-Center og Ungekontakten.
Socialdemokratiet vil arbejder for:
• At alle unge får lige muligheder for at blive proaktive og selvforsørgende medborgere, der indgår i et fællesskab og et aktivt medborgerskab.
• En særlig indsats over for de unge, som af en eller anden grund har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Vi vil understøtte en tværfaglig »unge-enhed«, som til stadighed sikrer, at den unge har én indgang til kommunen i forhold til hjælp fra UU-vejledning, Jobcenter, familie afdeling og andre relevante kommunale instanser. Der bør også være fokus på at vejlede de unge i sund økonomi
• At Svendborgs unge mellem 16-20 år får et værested, hvor de har mulighed for at udfolde kreative ideer og hvor SSP, Natteravnene og Ungekontakten har satellitkontor, så de kan være tæt på de unge. Dette kan være med til at faciliteter, aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for unge.
• At alle unge får en ungdomsuddannelse, med et særligt fokus på erhvervsuddannelse, og/eller job, som sikrer dem et godt og meningsfyldt liv!
• At kommunens uddannelsesinstitutioner til stadighed udbyder og udvikler relevante uddannelser og uddannelsestilbud, så det er
attraktivt at tage uddannelse i Svendborg.
• At der til stadighed findes de nødvendige attraktive praktik-og arbejdspladser til de unge og at arbejdsklausulen udbygges.
• At styrke den kommunale vejledningsindsats
i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på særlig støtte til den gruppe unge, som er i risiko for ikke at få
ungdomsuddannelse.
• At alle unge der har ordblindhed- og eller talblindhed og læsevanskeligheder som en stor udfordring i deres dagligdag, skal sikres mulighed for at få den nødvendige undervisning og/eller digitale hjælpemidler.
• At inspirere de unge til at deltage i samfundslivet, såvel hvad angår fritid, uddannelse, arbejde og politik, hvorved de opnår medbestemmelse og indflydelse på egne muligheder.
• At der mindst 2 gange i en byrådsperiode afholdes en ungdoms-konference i samarbejde elevrådene på folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, hvor kommunens Ungepolitik tages op til debat og revision.
• At Ungdomsskolen fortsat udvikles og organiseres, så den kan fungere som en god udslusningsmulighed til fortsat almen og
erhvervsfaglig uddannelse.
• At fastholde og udvikle et varieret ungdomsog fritidstilbud i de enkelte lokalområder.
• At der fastholdes og udbygges junior- og
ungdomsklubber.
• At de unge har en let og ubesværet adgang
til at blive informeret om prævention og
kønssygdomme, samt forebyggende vejledning om alkohol og euforiserende stoffer.
• At fortsat styrke samarbejdet mellem SSP,
gademedarbejdere, skoler og uddannelsesinstitutioner, så børn og unge på kanten hjælpes bedst og hurtigst muligt.
• At Natteravnekorpset kontinuerligt anerkendes og bakkes op for deres store præventive indsats i nattelivet.
KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET
Foreningslivet og det frivillige arbejde.
Mangfoldige kultur- og fritidsmuligheder er afgørende for borgernes trivsel og har betydning for en aktiv bosætningsstrategi. Svendborg
kommune har mange aktive kreative borgere, der er medvirkende til, at tilflyttere tiltrækkes af vores kulturelle mangfoldigheder. Kultur- og
fritidsliv spiller en særlig rolle for udviklingen af vores turisme og for udviklingen af nye erhverv. Deltagelse i forenings- og frivilligt arbejde, er en væsentlig forudsætning for netværk, sammenhængskraft og udvikling af det nære demokrati. Alle borgere skal sikres mulighed
for kultur- og fritidstilbud. Fællesskabet forebygger sygdom og lidelser, og er en sundhedsmæssig god investering. Vi skal understøtte
muligheden for at børn, unge og voksne med fysiske eller psykiske udfordringer inkluderes i kultur- og fritidslivet, derfor skal fritids- og
foreningstilbuddene dække bredt.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At sikre, at kultur- og fritidsliv kan blomstre nedefra
• At styrke det positive samarbejde mellem kommunen og folkeoplysningsforbundene.
• At skabe plads og rum for nye og anderledes initiativer.
• At støtte og stimulere til samarbejde og netværk på tværs af forenings- og kulturlivet.
• At støtte brugen af offentlige bygninger og faciliteter til glæde for forenings- og kulturlivet.
• At haller og forsamlingshuse har kommunens særlige bevågenhed.
• At støtte lige behandling gennem fælles principper for økonomiske tilskud.
• At sikre frie økonomiske midler med henblik på støtte til særlige lokale initiativer og arrangementer.
• At støtte til udviklingen af Svendborg Kommune som fremtidig Geopark ansøger, og som Cittaslow område, med henblik på at
øge livskvaliteten og fremme værdierne i Cittaslow tanken.
Kulturelle institutioner
Svendborg kommune har en lang række kulturelle institutioner, som på hver deres vis bidrager med oplevelser af høj kulturel værdi.
De er med til at sikre et højt og mangfoldigt niveau i det samlede kulturlandskab. Institutionerne har gennem deres særlige fokus,
en unik kompetence, som har stor betydning og giver mulighed for at tilgodese borgernes behov for forskellige kunstneriske oplevelser. De kulturelle institutioner skal være garant for et oplevelses- og dannelseselement, der ligeligt bidrager med forståelsen af vores kultur og historiske fortælling. De kulturelle institutioner er væsentlige aktiver i vores strategier for turisme og bosætning.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At styrke samarbejdet mellem de kulturelle institutioner omkring fælles visioner og udvikling.
• At bygge på og anerkende kvaliteterne i de kulturelle institutioner.
• At sikre tværgående samarbejde og udnytte fælles ressourcer og kompetencer, samt understøtte Svendborg som en væsentlig aktør i større event sammenhænge.
• At biblioteket på sigt får rammer, der tilgodeser brugerne af bibliotekets mangeartede tilbud.
Havnen:
Svendborg Havn er udnævnt til »Danmarks bedst bevarede provinshavn«. Socialdemokratiet vil fastholde og bevare havnens maritime særpræg med Den Blå Kant og Det Maritime Erhvervshus og skabe sammenhæng mellem havn og by, under hensyntagen
til havnens kulturhistoriske betydning. Frederiksøen: Frederiksøen skal forblive et blandet kultur- og erhvervsområde, hvor varierede mangfoldige og spændende tilbud af kulturelle tiltag skal sikres. Det maritime islæt samt værftsøens fortælling skal være fundamentet og brandes bredt, samtidig med at vi understøtter muligheden for etablering af et Teater.
Idræt og fritid:
Sportsligt ambitiøse »fyrtårne«, har stor betydning for at løfte niveauet for dele af den udøvende idræt, men breddeidrætten
skal også prioriteres, for at sikre alle borgere adgang til sport og kultur. Det er vigtigt for socialdemokratiet, at der er gode forhold og
faciliteter i hele Svendborg Kommune, der understøtter muligheden for, at alle borgere kan udøve idræt.
Socialdemokratiet vil arbejde for at L22 vil blive fulgt op af et ParaL22, med sports- og idrætsdag for handicappede idrætsudøvere. Planlægningen skal ske i samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund og de respektive handicapforeninger.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At skabe én indgang for fritids- og idrætslivet i samarbejde med de aktuelle interesseorganisationer og foreninger i hele kommunen.
• At fastholde et stærkt fokus på klubber og foreningers behov.
• At bistå med at finde den nødvendige finansiering til anlæg og drift ud fra en helhedsvurdering.
• At støtte planer for udvikling af lokale idræts og kulturhuse, hvor der er behov.
• At støtte initiativer, bred lokal forankring og multifunktionelle mødesteder. Socialdemokratiet i Svendborg Kommune Socialdemokratiet i Svendborg Kommune.
• At understøtte Svendborg Musikskoles gode udvikling.
• At sikre ungdomsskolen og brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser.
• At støtte muligheder for at gå fra den klassiske idrætshal til at etablere multifunktionelle mødesteder for alle aldersgrupper. F.eks. organiserede og uorganiserede forsamlinger, samt netværk der skaber øget sammenhæng mellem aktiviteter »ude og inde«.
• At skabe gode rammer for fritidslivet overalt i kommunens naturområder - opfordre til og støtte, nye inspirerende projekter, der henvender sig til både borgere og gæster i Svendborg Kommune.
ÆLDRE-, SOCIAL- OG
SUNDHEDSPOLITIK
De socialdemokratiske værdier på ældre, social- og sundhedsområdet skal opleves gennem den enkelte borgers livskvalitet og livsglæde hvor værdighed, respekt, fællesskab og tryghed er kendetegnende.
Alle borgere har ret til et respektfuldt og værdigt liv, hvor de føler sig trygge og set, hørt og forstået. Vi skal møde borgerne individuelt som medmennesker og se tingene i deres perspektiv.
Vi har været en igennem en ganske særlig tid, hvor COVID-19 har medført store ændringer i vores liv. Social isolation og ensomhed har betydet mental mistrivsel for mange – unge som ældre. Vi har en vigtig opgave i at skabe berigende og udviklende fællesskaber, som
øger den enkelte borgers mentale sundhed og skaber livskvalitet og livsglæde. Vi anerkender de frivillige sociale foreningers store arbejde og deres tilbud som en vigtig del af sårbare borgeres livskvalitet. Der er behov for stærke bånd mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer samt en fælles indsats for at understøtte borger til borger netværk (Peer netværk), hvor man benytter egne erfaringer i et frivilligt arbejde for at hjælpe andre.
Kommunen overtager flere og flere opgaver fra regionen. Det stiller store krav til medarbejderne. På hele ældre-, social- og sundhedsområdet er der et stigende behov for dygtige medarbejdere og ledere til at løse fremtidens udfordringer og komplekse opgaver.
Svendborg Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor man oplever god ledelse, trivsel, arbejdsglæde og effektivitet. Der skal
være mulighed for at dygtiggøre sig gennem videndeling og kompetenceudvikling.
Ældrepolitik
Den demografiske udvikling betyder, at vi lever længere og dermed bliver flere ældre. Vi er ældre, når vi har brug for hjælp og lever ofte
med komplekse og kroniske sygdomme. Det stiller store krav til de kommunale tilbud og til de ansattes kompetencer. Det skal være trygt at blive gammel i Svendborg Kommune. Gode livsvilkår og tryghed i alderdommen er fundamentale rettigheder. Svendborg Kommune skal arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang, så borgerne kan leve så selvstændigt som muligt. I den daglige hjælp skal medarbejderne møde den ældre i ligeværdig dialog og tilrettelægge dagen efter den
ældres ressourcer, energi og engagement. Hvor det giver mening for den ældre, og hvor det kan styrke medarbejdernes arbejdsmiljø, kan arbejdet suppleres med elektroniske hjælpemidler, som et meningsfuldt supplement, der letter det daglige arbejde - ikke som erstatning for »varme hænder« og menneskelig kontakt og omsorg, som er afgørende for de ældres tryghed og livskvalitet.
Pårørende er en vigtig del af den ældres netværk og skal inddrages og lyttes til. De kender den ældre, dennes ønsker og behov og kan,
med forståelse og respekt, støtte den ældre i hverdagen. Socialdemokratiet i Svendborg Kommune.
Vi skal sikre tilstrækkeligt med tidssvarende og demensvenlige ældre- og plejeboliger, som giver mulighed for et aktivt og selvstændigt liv
så længe som muligt.
Vi vil understøtte etablering af seniorbofællesskaber, som kan give tryghed, frihed og mulighed for et selvstændigt liv for den ældre og udsætte behovet for en plejebolig.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At sætte mennesket før systemet.
• At alle ældre har mulighed for et værdigt og aktivt liv, hvor en rehabiliterende tilgang vil betyde hjælp til selvhjælp og give mening for borgeren i dagligdagen.
• At styrke og kompetenceudvikle plejeområdet, så medarbejderne er rustet til at imødegå såvel hverdagssituationer som akutte tilfælde og forebygge indlæggelser.
• At vise tillid til medarbejderne og afskaffe overflødig dokumentation.
• At samarbejde og dialog med bruger- og pårørendegrupper styrkes mhp. at tilvejebringe den rette hjælp og de rette tilbud.
• At fortsætte arbejdet med »Masterplan for det gode ældreliv« i Svendborg Kommune.
Socialpolitik
Udsatte og sårbare borgere skal mødes ligeværdigt og med respekt for den enkeltes livssituation, de valg de har taget, og det liv, de har valgt at leve. Ligeret, ligestilling og integration i samfundet er centrale principper i socialdemokratiets socialpolitik.
Borgerne skal mødes, som de er, og der skal tilbydes hjælp til dem, der ønsker det. Udsatte og sårbare medborgere har krav på at blive inddraget i spørgsmål, der vedrører eget liv og egne muligheder. Det bør ske gennem forenklet og hurtig sagsbehandling, der hvor borgeren føler sig tryg i mødet med kommunen.
Mennesker med fysiske handicaps, psykisk syge og socialt udsatte har krav på at blive mødt med værdighed, og med muligheder
for at være en aktiv del af fællesskabet med beskæftigelse og foden under eget bord. Der skal være gode og egnede være-/opholdssteder centralt beliggende og tilgængelige for alle, så de har mulighed for at være en del af et fællesskab.
Psykisk sårbare skal have mulighed for fællesskaber med ligestillede og der skal være væresteder, hvor der er mulighed for at få hjælp af
empatiske og veluddannede medarbejdere.
Sårbare og udsatte borgere skal have mulighed for at bo i egen bolig af god standard og med den nødvendige støtte.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At psykisk sårbare og udsatte borgere mødes med respekt og værdighed.
• At psykisk sårbare og udsatte borgere får et godt liv, der hvor de er i livet.
• At der findes egnede væresteder for psykisk syge og andre sårbare og udsatte grupper.
• At udviklingshæmmede fra den tidligste barndom sikres relevant og kompetent støtte til deres udvikling i dialog og samarbejde med deres pårørende.
• At der er støtte i overgangen fra barn til ung/voksen
• At udviklingshæmmede unge og voksne bliver støttet til f.eks. ungdomsuddannelse, særlige botilbud, i et relevant arbejde, beskæftigelse og nødvendig omsorg.
• At der er fokus på deres mulige deltagelse i kultur og fritidsliv.
• At misbrugere og socialt udsatte får den hjælp de ønsker og har behov for, hvis de ønsker at lægge deres nuværende liv bag sig.
• At der skabes helhed i behandling og sociale indsats med varierede tilbud og metoder.
• At det sikres, at narkomaner gratis adgang til sprøjter.
• At styrke og understøtte de frivillige sociale organisationers tilbud.
Socialdemokratiet i Svendborg Kommune Socialdemokratiet i Svendborg Kommune.
• At lette overgangen fra kommunale til frivillige tilbud og fremme etablering af borger til borger netværk (Peer netværk) hvor man bruger egne erfaringer til at hjælpe andre.
• At der sikres tilgængelighed for handicappede i bykernen og i det hele taget i det offentlige rum.
Sundhedsfremme og forebyggelse
Lighed i sundhed er en væsentlig faktor i forhold til at forebygge sygdom og mistrivsel og have mulighed for at leve et godt liv med
uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse.
Sundhed omfatter både fysisk og mental sundhed. Generelt er unges mentale sundhed og trivsel udfordret, men COVID-19 har udfordret alle aldersgrupper på mental sundhed og trivsel. Det er vigtigt at opspore og hjælpe så tidligt som muligt, inden der udvikles psykisk
sygdom og evt. misbrug. Mental sundhed og trivsel for den enkelte er i fokus såvel lokalt som nationalt og Socialdemokratiet arbejder aktivt med i den gruppe, der er nedsat på tværs af fire udvalg B&U, Kultur & Fritid, Beskæftigelse og Social- og Sundhed for at styrke mental sundhed og trivsel. De erfaringer der kommer ud af arbejdet lokalt og på landsplan skal skabe grobund for et godt liv for den enkelte.
Fysisk sundhed er ligeledes en central udfordring i et moderne samfund, hvor alt for mange har stillesiddende arbejde og børn og
unge bruger for meget tid foran en skærm. Der er brug for fokus på gode kostvaner og øget motion – og på at sætte fokus på sammenhængen mellem fysisk og psykisk velvære.
Øget fokus på en kontinuerlig og stærk tværgående politisk og faglig indsats mellem de forskellige myndighedsområder Børn & Unge, Kultur & Fritid, Beskæftigelse og Social & Sundhed er afgørende, så ingen ung føler sig ladt alene og uden hjælp til at klare livets udfordringer.
Viden om sund mad og mulighed for måltider i fællesskab er en vigtig forudsætning for menneskers trivsel – ung som gammel.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At styrke sundheden – såvel fysisk som mentalt - for borgere i alle aldre.
• At idræt og bevægelse er en del af hverdagen i dagtilbud og grundskolerne.
• At der arbejdes med sunde madvaner i dagtilbud og skoler.
• At maden til ældre borgere er sund og varieret og lever op til de ældres ønsker om varieret kost.
• At der er lokale tilbud for træning/genoptræning f.eks. på plejecentre.
• At der bliver øget fokus på hjælp til selvhjælp. Træning i færdigheder i hjemmet – herunder indførelse af hjælpemidler og ny teknologi, der hvor det giver mening for den ældre og for medarbejdernes arbejdsmiljø.
• At der er opsøgende sundhedstilbud til social udsatte, som ikke kan gøre brug af almindelige, gennerelle sundhedstilbud.
BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Året op til KV21 har i høj grad været præget af COVID-19. Mange mennesker har mistet deres job eller har været hjemsendt med
lønkompensation. Nogle har hjulpet virksomheden ved at afholde ferie, mens alt stod stille, mens andre har været nødt til at foretage brancheskift eller starte helt forfra på en ny uddannelse.
Samtidig har nedlukninger vist, hvor smidige og omstillingsparate medarbejderne er. Over få dage kunne vi »klikke« os ind til møder, undervisning og samtaler i digitale fællesskaber.
Der er mange COVID-19 erhvervede erfaringer som fremtidens arbejdsmarked og beskæftigelsesområdet skal trække med ind i nye praksisser. Men særligt vigtigt er det, at få ny-ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og tage fat på de udspil, regeringen er kommet med ift. voksenlærlinge, omskoling samt investeringer i den grønne omstilling.
Socialdemokratiet i Svendborg Kommune
Socialdemokratiet vil arbejde for:
Ny-ledige:
• At borgere, der er midlertidig ude af arbejdsmarkedet, skal have en støttet indsats, der giver mulighed for hurtige tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
• At samarbejdet mellem kommune, jobcenter og arbejdsmarkedets parter opprioriteres med henblik på en mere målrettet arbejdsmarkedsindsats.
• Konsekvent at snakke alle former for uddannelse eller opkvalificering eller evt. brancheskift med den ledige. Først og fremmest indsatser, der er målrettet det arbejdsmarked, og de jobtyper, der efterspørges i fremtidens Danmark.
Unge:
• At alle unge skal anerkendes som en af fremtidens ressourcer med respekt for, at de enkelte unge har forskellige forudsætninger
og sociale baggrunde for at gennemføre en ungdomsuddannelse, der kan føre til et job eller videre uddannelse.
• Sikre et godt samarbejde mellem kommunens folkeskoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder forankret i et styrket UU-indsats.
• At unge med udfordringer som ordblindhed eller talblindhed, skal sikres den nødvendige undervisning og/eller digitale hjælpemidler.
• At handicapkompenserende ordninger skal tilbydes de unge, som kan have brug for det, så de kommer på det ordinære arbejdsmarked og fastholdes der.
• At finde de nødvendige og attraktive praktik og arbejdspladser, hvor der er behov.
Seniorer:
• At fastholde seniorer som af en eller anden årsag bliver ledige, samt skærpe fokus på nedslidning eller arbejdsskader, som kræver et behov for særligt tilrettelagte job med skånehensyn.
• Vi skal sammen med arbejdsmarkedets parter skabe muligheder for et seniorarbejdsliv, tilpasset den længere tid, man skal være på arbejdsmarkedet.
• At både kommune og lokale virksomheder skal være en aktiv udbyder af job til ledige seniorer med særlige behov for efteruddannelse og relevant omskoling.
• At arbejde for at der bliver indgået flere senioraftaler til gavn for seniorerne og Svendborg Kommune.
Et mere rummeligt arbejdsmarked:
Socialdemokratiet vil arbejde for et mere rummeligt uddannelsessystem og arbejdsmarked, så der kan skabes job for alle med handicaps.
Disse job kan oprettes med specielle skånehensyn, så de handicappede kan få job på lige fod med øvrige arbejdstagere. Den enkelte borger støttes med handicap-kompenserende ordninger, som f.eks. mentor eller personlig assistance. Tiltag, som vil give stor livskvalitet og hjælpe den handicappede ud af ensomhed.
Samarbejde om de job, der er lokalt. Beskæftigelse er livskvalitet, og det er også en god vej til integration.
Der er et stærkt behov for at finde nye veje, som kan få endnu flere ind på arbejdsmarked det. Det må være en naturlighed at stille krav
til dem, der er på offentlig forsørgelse, om at blive en del af arbejdsmarkedet. Dem, der kan yde til fællesskabet, forpligtes til dette. Dem, der ikke kan, skal vi passe godt på, og hjælpe ind i andre fællesskaber.
• Vi skal, sammen med arbejdsmarkedets parter, lave specifikke samarbejdsaftaler der løfter borgeren i beskæftigelse, hvad enten
det er fuldtids- fleks- eller anden type støttet beskæftigelse.
• Vi skal sammen med jobcentret og arbejdsmarkedets parter, uddanne/omskole borgerne, så de er parate til at tage opgaver, der hvor efterspørgslen er eks. Femern eller de nye jobtyper, der kommer i oplevelsesindustrien.
• Vi skal sammen med arbejdsmarkedets parter sikre, at løse ansættelsesformer ikke Socialdemokratiet i Svendborg Kommune Socialdemokratiet i Svendborg Kommune bliver en del af kulturen i kommunen, og, at 0 timers kontrakter og andre løse ansættelsesforhold ikke vinder indpas, hvilket skal præciseres i fremtidige kontraktudbud.
• At arbejde for at alle tilbydes fuldtidsstillinger
• At nyttejobs og andre arbejdsmarkedsindsatser ikke erstatter ordinære jobs.
• At sikre, at lærlingeklausuler indskrives i alle kontraktudbud.
• At sikre - sammen med arbejdsmarkedets parter - at social dumping ikke forekommer i kommunale projekter, ikke kun det lønmæssige, men også boligforhold og arbejdsmiljø skal vægtes højt.
Målrettet fremtidens arbejdsmarked - de grønne jobs?
Ordinær beskæftigelse er en forudsætning for et stærkt velfærdssamfund. Der er stærkt behov for at få målrettet uddannelserne, så de er tilpasset fremtidens arbejdsmarked og
efterspørgsel.
Det nuværende samarbejde skal styrkes og udbygges, så kommunen, skoler og arbejdsmarkedets parter i fællesskab får sat rammen for
uddannelses- og omskolingsmuligheder, der hjælper den enkelte borger ind i beskæftigelse.
Parterne skal ud i ungdoms-/skolemiljøet tidligt, for at fortælle om mulighederne for uddannelse og job der vil være efterspurgt i fremtiden.
• Vi skal være »first movers« på de nye typer af grønne job der venter.
• Med udgangspunkt i FN´s verdensmål, at være med til at forme rammerne for de nye jobtyper.
• Vi skal sammen med uddannelsesinstitutioner og virksomheder udvikle forløb, der hjælper den enkelte borger ind i de nye jobtyper.
• Vi skal, i fællesskab, løfte dagsordenen over til de private udbud, for også der at skabe flere lærepladser.
Social ansvarlighed:
Et mangfoldigt arbejdsmiljø skaber trivsel, tilhørsforhold og vigtige fællesskaber.
Vi vil gerne fremme et mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked, så langt flere borgere med særlige udfordringer tilknyttes arbejdsmarkedets fællesskaber.
• Vi vil sikre, at udsatte borgere og borgere med handicaps støttes ind på arbejdsmarkedet gennem et tæt samarbejde mellem jobcenter, virksomhederne og kommunale arbejdspladser.
• Vi vil arbejde for at fremme socioøkonomiske virksomheder, og at der dannes netværk og videndeling omkring disse.
Integration:
Vi er en kommune præget af åbenhed og kulturbevidsthed. Længe har det været en del af Svendborgs DNA. En stor og stolt tradition om at drage ud i verdenen og vende hjem igen med en større bevidsthed om andre og ofte ukendte kulturer, har skabt en særlig og stærk
værdi - og udsyn, der har rod i mange af kommunens borgere.
Den gode integration starter allerede ved fødslen, og den skabes i fællesskaber, hvor man ser og anerkender hinandens ressourcer, og
hvor sproget får de bedste forudsætninger for at udvikles.
Samtidig ved vi, at sprogtilegnelse og udvikling af sproglige kundskaber er det redskab, der om noget fremmer integrationen. Derfor er det vigtigt, at børn, unge og voksne tilbydes dansktilegnelse af høj kvalitet og for voksne danskuddannelse i tilknytning til relevante beskæftigelsestilbud.
Beskæftigelse og uddannelse er vejen til selvforsørgelse. Det har derfor stor betydning, at der er en tæt dialog med kommunens jobcenter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så borgerne mødes der, hvor deres ressourcer er, og hvorfra indsatserne skal tage sit afsæt.
• der eksisterer et samarbejde og en tæt dialog i institutioner, skoler, arbejdspladser og foreninger om at fremme og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, og at der i disse skabes plads og udviklingsmuligheder for ny Socialdemokratiet i Svendborg Kommune tilkomne borgere, og som vil hjælpe borgere ind i disse nye fællesskaber.
• at for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal danskuddannelsen kombineres med virksomhedsrettede tilbud
• fortsat at tilbyde IGU og i et tæt samarbejde mellem virksomheder og kommunale arbejdspladser.
SOCIALDEMOKRATIETS POLITIK FOR LOKALOMRÅDER
Svendborg kommune består af både land, landsbyer og by. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at man kan leve hele liv, hvor end i
kommunen man ønsker at bosætte sig. Stærke lokalområder styrker fællesskabet og udvikler rammerne for det gode liv og deltagelse. Inddragelse, medbestemmelse og medansvar er grundlæggende forudsætninger for vores kommune.
Et tydeligt lokalt værtskab inviterer nye borgere til, hvilket fremmer udvikling og bosætning. Dette vil vi gerne understøtte gennem dialog
og ressourcer til at fremme nye samarbejdsformer, involvering i konkrete infrastrukturel udvikling samt borgerbudgetter.
Verdensmålene, den grønne omstilling og kommunens bæredygtighedsstrategi lægger i høj grad op til lokal handling og ansvarlighed. Selv om det er store dagsordener og internationale forpligtelser, er de vigtigste skridt dem, der bliver taget i hverdagen af så mange som muligt. Her spiller lokalområderne en helt central rolle med den tætte kontakt borgerne imellem.
Endvidere mener vi, at lokalområderne skal hjælpe med udpegning af områder med høj naturværdi for at øge kommunens biodiversitet.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At lokalområderne skal kunne eksperimentere med nye demokratiske former, herunder at kunne råde over borgerbudgetter.
• At vi som kommune skaber rammerne, hvor folk vil bo og vi understøtter med infrastruktur.
• At sikre adgangen til natur, hvor end i kommunen man bor.
• At give alle en følelse af medborgerskab, og invitere til øget demokratisk deltagelse.
• At skabe samarbejde lokalområderne imellem ved at etablere et borgerråd.
• At vi i fællesskab med lokalområderne sætter den grønne omstilling og verdensmålene på dagsordenen, så disse dagsordner forankres lokalt i vores kommune.
• At understøtter initiativer der fremmer børn og unges deltagelse i de demokratiske processer f.eks. Svendborg Ungdomsskoles forløb »Politisk Mesterlære«
KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER
Den gode arbejdsplads Svendborg Kommune skal være en god, rummelig og attraktiv arbejdsplads.
Kommunen får flere og større opgaver med ansvar for de borgernære områder. Det betyder mange nye opgaver og nye arbejdsvilkår, hvor samarbejdsrelationerne ændrer sig.
Fleksibilitet, kompetenceudvikling og omstillingsparathed er afgørende for at vi kan løse fremtidens mere komplekse opgaver.
Svendborg Kommune skal passe på medarbejderne og give mulighed for udvikling og læring, så dygtige og erfarne medarbejdere fastholdes og nye dygtige medarbejdere får lyst til at søge job i kommunen. Der skal være gode og trygge arbejdsforhold, så man har lyst til at gå på arbejde og er stolte af sin arbejdsplads. Vi ønsker en dygtig og udviklingsorienteret ledelse med evne til at håndtere og udvikle de bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling blandt vores medarbejdere. Lederne skal være anerkendende, lyttende og klare i deres udmeldinger. De skal vægte medarbejderinddragelse højt, så medarbejderne føler medejerskab, når der sker nye tiltag og forandringer.
Vi ønsker opbakning til de ansatte og klare aftaler ift. håndtering af chikane, vold og trusler. Det er ledelsen, der skal være i front ved klager eller utilfredshed med kommunens tilbud.
Socialdemokratiet i Svendborg Kommune
Vi ønsker kommunen som en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til, at medarbejderne kan gennemleve svære perioder i deres liv, plads til folk i jobtræning og til mennesker med fysiske og psykiske udfordringer.
Kommunen skal anerkende de ansattes ytringsfrihed, og det skal italesættes på alle arbejdspladser. Ingen må være bange for at miste sit job, fordi man siger sin mening.
Som ledelse vil man ikke få det rigtige grundlag for beslutninger, hvis medarbejderne ikke tør sige, hvordan virkeligheden ser ud. At »sige det højt og gøre det fagligt« er med til at udvikle arbejdspladsen og Svendborg Kommune.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At der er fokus på lederevaluering og lederudvikling i et udviklings- og trivselsperspektiv.
• At der er tryghed for medarbejderne og godog klar ledelse i ansættelsen.
• At der er ytringsfrihed og en åben samarbejdskultur.
• At der skal være mulighed for kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder.
• At der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejdstid.
• At arbejdspladsen skal være robust og rummelig. Faglig bæredygtighed.
Vi skal have fokus på de fremadrettede uddannelsesbehov inden for alle faggrupper, så vi sikrer, at den fornødne viden og kompetence er til stede. Vi skal aktivt bruge de sociale kapitler i overenskomsterne, så vi er i stand til at fastholde og etablere ansættelser for den gruppe medarbejdere, som rammes af sygdom eller mister noget af deres arbejdsevne.
Arbejdsstyrken forventes at falde i fremtiden, og i nogle kommunale sektorområder er der aktuelt særlige udfordringer mht. rekruttering
af ny og kvalificeret arbejdskraft. Vi ønsker et øget fokus på trivsel, fastholdelse og rekruttering. Der skal være en vejning af, hvor stor en akademisk tilgang der skal være for at løse opgaverne og anerkende, at der er opgaver som løses bedst af fagligt uddannede medarbejdere.
Socialdemokratiet vil arbejde for:
• At vi sætter fokus på den faglige bæredygtighed.
• At vi øger opmærksomheden på muligheder
for jobrotation.
• At vi sikrer uddannelse og efteruddannelsesmuligheder.
• At vi øger fokus på oprettelse af uddannelsespladser indenfor alle faggrupper.
• At vi fokuserer på muligheder for karriereskift og muligheder for voksenlæreforløb.
• At vi aktivt bruger de sociale kapitler til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
• At vi fokuserer på rummelighed og socialt
medansvar.
• At vi arbejder strategisk med at sikre den fremtidige medarbejderrekruttering.
Vedtaget med ændringer på Generalforsamling
i Socialdemokratiet i Svendborg Kommune
den 12. juni 2021